Mit navn er BettinaMai ...

BettinaMai Rander

Jeg er blåøjet og blond , og jeg ville uden tvivl på mange områder være klassisk naiv, havde det ikke været for mit store konspirationsgen.
På trods af dette gen går jeg ud i verden glad, tillidsfuld og fuld af forventning, om hvad der sker, og i kraft af genet oplever jeg tit verden med en anden vinkel på det oplevede.

Jeg er uddannet skrædder og udlært af Jane, men startede jo oprindelig hjemme ved min barndomsveninde Mette, som havde en mor, der lånte os sin symaskine og forsøgte at rådgive.
Så gik jeg hjem og misbrugte min mors symaskine og syede i alt, hvad jeg kunne få fingrene i – eksempelvis gammelt madrasbetræk af hør syet sammen med et par slagtede tømrerbukser.
Jeg var mega smart i 80`erne!!!

Her og nu beskæftiger jeg mig med mange ting, og det vil du også kunne se udfra de ting mit univers indeholder.
Jeg syer (som jeg uddannet til), maler (som jeg har lært af Else Elisabeth), laver smykker (som jeg har lært af Jette), – og så afprøver jeg nye udtryk som indimellem vil finde deres vej til denne side – under kategorien “Sidekicks” – og det har jeg vel egentligt lært af Pippi, Bonderøven eller bare af mig selv som ikke kan sidde stille.
Og dog så alligevel kan jeg godt sidde stille nogle gange – fordi jeg dyrker også meget meget meget gerne yoga – og det har jeg lært af Line.

De sidste ca. 10 år har jeg mest gået i kjoler og jakker, som jeg har syet af duge, gardiner, tæpper og herreskjorter.
Jeg oplever stor inspiration ved at tage udgangspunkt i et materiale, som oprindeligt har været brugt til noget helt andet. At der med materialerne opstår en fortælling, som kan føre megen snak med sig.
Jeg har mødt fremmede, som har stoppet mig på gaden og fortalt, at lige netop dén type dug forbinder de med en særlig oplevelse. Eller at de havde gardiner som børn, der var med samme mønster som min kjole.
Jeg får en historie eller kan selv give en ved at kunne fortælle, at den kjole, de lige har rost, er syet af et gardin. Eller den bumbag, som de gerne vil vide hvor kommer fra, har et genbrugsbælte og et foer af en tidligere kjole og en lynlås som før har haft et helt andet liv.

Jeg har haft en ide om at børnetøjet er arvetøj. Flere og flere genbruger børnetøj, og med kjoler og anorakker syet af holdbare, upcyclede materialer er der både mening og historier at fortælle, – og så kan genbrugstøjet med god samvittighed ophøjes til gave og pakkes ind, efter man selv har brugt det.

De sidste to år har jeg også lavet fingerringe. Her kommer inspirationen også tit i form af en genbrugs-dims eller en sjov form, som jeg så bruger til ringen. Her dyrker jeg det grove og rustikke udtryk.
Mine ringe kræver tit opmærksomhed – både at bære fordi de har en tyngde eller en form, som gør brugeren bevidst om ringen, eller fordi ringene ligesom kjolerne råber lidt højt, så andre lægger mærke til dem.

Mine malerier er lavet over de sidste mange år, og da jeg bor i et bindingsværkshus fra 1890´erne er der ikke mange vægge til dem.
Derfor har jeg tænkt, at nogle af malerierne gerne må bo hos nogle andre. Mine malerier er abstrakte og lavet imens jeg hører musik og lader penslen danse, og ligesom når jeg selv danser, bliver udtrykket meget forskelligt.

Alle disse ting udfolder sig i mit hjem i Hou hvor jeg bor sammen med manden i mit liv – Kasper. Vi føler os lidt alene hjemme (på den gode måde) efter vores 4 sammenbragte børn er blevet voksne og er flyttet hjemmefra. De besøger os heldigvis stadig en gang i mellem, og så tvinger jeg dem til fællesfotos. Men det lykkes efter min mening alt for sjældent.

×
×

Kurv